Bør man sige det?

Jeg har stået i situationen før. Jeg har altid været i tvivl. Man har været sammen med en fyr og det viser sig, at han har en kæreste... Bør man sige det?

Min situation er en smule anderledes og så alligevel ikke. 

Her for halvanden uge siden blev jeg ringet op af min gamle flamme. En flamme, der slukkede brat, en flamme, jeg stadig tænker på ud på de sene aftentimer, hvor jeg føler mig alene. 

Han ringede. Jeg tog den. Det var måske det første, der var dumt, men jeg kan bare ikke finde ud af at ignorere folk. Jeg vidste, at han havde fået en kæreste efter vi havde været sammen, så jeg fik selvfølgelig drejet samtalen ind på det. Hvorfor? Fordi den samtale han syntes vi skulle føre, handlede om sex. Sex med mig. Han fortalte endvidere, at han var alene igen. Og dér, lige dér kom det lille håb, det lille frø, som sætter sig i hjertet, hvor al sund fornuft er væk. Lige dét sted, hvor jeg er svagest. 

Heldigvis fik jeg sagt nej til ham efter mange opkald og sms'er midt om natten. 

Dagen efter begyndte jeg at undre mig. Jeg lånte en andens profil på facebook, så jeg kunne kigge på hans (åh de moderne tider). Jeg konstaterede, at han havde ændret sit profilbillede, og at de reelt set kunne være gået fra hinanden. Kunne det være rigtigt? Var de virkelig gået fra hinanden?

Så så jeg det, hendes like på hans billede, hendes billede med de to. Sammen. De var stadig kærester. Skulle jeg fortælle hende, hvad han havde gang i? Jeg lod den ligge og vendte tilbage til mit eget. Det var en nat han havde ringet, sandsynligvis lidt for fuld. Jeg lod den ligge. 

I dag har han så ringet igen for at høre, om det gik godt. Jeg blev sur. Han havde lovet mig aldrig at lyve og altid fortælle sandheden - det gjorde han ikke sidst, så jeg konfronterede ham. Han indrømmede at have løjet og jeg bad ham om at lade mig være. 

Der gik ikke mere end 5 minutter fra jeg havde lagt på til han ringede igen. Igen kan jeg ikke ignorere andre så jeg tog den. Hans eneste spørgsmål var om jeg havde tænkt mig at fortælle hende det, gøre hende opmærksom på det faktum, at han stadig ringer til mig og vil have sex, for det ville ødelægge hans liv. 

'Dit liv? Det skulle du måske have tænkt over inden du besluttede dig for at være din kæreste utro. Dit liv? Det skulle du have tænkt på før du sårede mig. En stille bøn; stop med at være så fucking egoistisk og tænk på, hvor mange du render rundt og sårer ved dine opkald!'

Det var nogenlunde, hvad jeg sagde til ham. Jeg lagde på. Jeg hørte ikke mere. Skal jeg fortælle hende det? Jeg bryder mig ikke om folk, der er uærlige, så hvis jeg skulle stille mig i hendes sko, ville jeg sætte pris på, at nogen brød tavsheden.